Fobiskolen i Århus

Jeg har netop færdiggjort et kursus på Jysk PsykologCenter for at lære at håndtere den sociale angst som jeg har gået med on/off i så mange år.

For at blive taget i betragtning om at komme på et sådan forløb skal man enten være “selvbetaler”  eller også kan man gennem sit JobCenter blive visiteret hertil. For at kunne få Kommunen til at betale for kursuset skal man være sygemeldt pga. angst.

Kursuset jeg tog varede 13 uger. Jeg er bekendt med at man flere steder bruger et mindre antal uger, men Jysk PsykologCenter som jeg gik ved varerde 13 uger.

På kurset jeg tog var der følgende skemafag:

Psykologi
Eksponering
Kunstterapi
Mindfullness
Socialrådgivning
Assertionstræning

På det hold jeg gik på havde størstedelen af kursisterne socialangst. Dvs. vi alle havde problemer med angst der opstod i sociale sammenhænge.

Holdene bestod af ca. 8-12 kursister, og vi mødte hver dag, på nær onsdag, fra klokken 9.15 - 14/14.30. Umiddelbart kan man syntes at det er en kort dag og at det virker “løst” med en fridag om ugen, men kurset er så intenst og der rykkes så mange grænser at det krævede mange kræfter og mange resourcer, og de korte dage var absolut max længde for at vi kunne nå at restituere inden der skulle øves nye ting.

Jysk PsykologCenter er det man indtil for nyligt kaldte Jysk Fobiskole, men i 2010 ændrede de navnet fordi de ansatte psykologer udover at arbejde med fobier også arbejder mere bredt indenfor det stressrealaterede emne.

På skolen var der også et andet hold. Disse hold var mere “blandede” hold, hvor angst og fobi var fællesnævneren. Udover disse daghold var der et ugentligt aftenhold, et mindfullness kursus og individuelle samtaler med klienter som enten var private eller blev henvist fra Kommunen.

Miljøet var åbent, imødekommende, tillidsfuldt og stort set fordomsfrit. Lærerne arbejdede tværfagligt og der blev holdt godt hånd i hanke med de forskellige elevers udvikling og processer.

Da jeg startede på skolen havde jeg en forestilling om at jeg ville kunne få hjælp til at håndtere angsten, men egentlig at blive kureret for den havde jeg ikke nogen forhåbninger om. I løbet af de 13 uger jeg gik der blev jeg dog gradvist mere åben overfor at det rent faktisk kunne blive en realitet at jeg kunne slippe angsten.

Processen var enorm. Og processen var vidt forskellig for alle os der gik derinde. For mig var processens omdrejningspunkt at åbne op og fortælle om min angst og at eksponere. Så det gjorde jeg. Igen og igen og igen.

Det handlede også om at jeg turde stå ved det jeg er og det jeg har med mig. At acceptere mine vilkår og det ståsted jeg er på i givende stund. At turde vise tillid til verden om at den som udgangspunkt vil mig det godt og at jeg som udgangspunkt er et menneske der har lov til at være til i fuld længde.

At turde sige til og fra. At vise mig som jeg er og ikke som jeg tror andre forventer jeg skal være. At turde være sammen med andre mennesker også når jeg er nervøs og angst.

At give slip i taget om angsten og turde læne mig op af mit mod og afprøve mine selvdestruktive overbevisninger. Afprøve dem på andre og ude i livet, eksponere og se hvad der sker. Give slip på kontrollen om at jeg skal være sikker på det hele for at være til.

Eksponering blev mit yndlingsfag. Fra at tænke at det var det værste jeg viste, blev det i stedet for en leg af udfordringer som hver gang rykkede mig et lille stykke nærmere friheden til at vælge frit.

Langsomt men sikkert er mine forsvars mure begyndt at blive pillet ned. Og jeg begynder at kunne se rundt og udvide mine horisonter. Jeg kan pludselig begynde at se de lukkede døre som mulige og spændende udfordringer. Jeg bliver stadig nervøs og angst. Men jeg er blevet bedre til at acceptere den er der og tage den med mig og stå ved den. Dens magt er langsomt ved at fordufte og min tilværelse er ved at opleve sit første rigtige voksne forår.

At gå på en fobiskole har været noget jeg har valgt at gøre for mig selv. Og jeg er så taknemmelig for alt det jeg har lært og alt det jeg fremover vil udvikle fordi jeg har taget 3 måneder ud af min hverdag og taget mig selv seriøst.

At gå på fobiskole kan jeg klart anbefale alle der har kæmpet med angst og fobier i kort eller længere tid. Jeg har kæmpet med det i 24 år og først efter jeg har gået på fobiskolen har jeg fundet ud af hvad det er der skal til for at slippe angsten.