Få Fokus væk fra Angsten

on Onsdag, 25 januar 2012. Posted in Fobier, Angst

og hen hvortil du gerne vil være - eller allerede er

Inspireret af en køre-lektion jeg havde i går, vil jeg i dag skrive et blogindlæg der omhander Angst, fokus og mål.

 

Lektionen gik i al sin enkelhed ud på at rette øjnene mod det punkt på kørebanen du styrer efter. Kommer der en modkørende bil, er det naturligt at se på den, men flyt herefter øjnene mod din egen kørebane, og gerne et godt stykke fremme - fx. i horisonten. Holder du øjnene for længe på den modkørende bil, vil du kunne komme til at styre efter den og køre ind i den. Derfor er det godt at bevæge øjnene og få dem tilbage i egen retning.

Det fik mig til at tænke på det at arbejde med angsten. Når du fokuserer på angsten så mærker du den også. Fokuserer du for længe kan den forværres. Det betyder ikke at du skal ignorere dens tilstedeværelse for at få den væk, men nærmere - bemærke at den er der og så flytte fokus over til noget andet igen.

Som et eksempel kan jeg fortælle om en lektion min far gav mig som barn omkring det at bære et glas vand der er overfyldt. Jeg havde hentet et glas med vand. Det var fyldt til randen. For ikke at spilde holdt jeg med begge hænder, og spændte i musklerne for at holde det så stille som muligt imens jeg gik. Jeg kiggede på glasset for at holde øje med det og så ikke hvor jeg gik. Jeg blev usikker, og hænderne begyndte at ryste og vandet gled ud over glassets kant.

Min far bad mig prøve at gøre det en gang til. Fylde glasset godt op med vand og komme ind igen. Denne gang måtte jeg ikke kigge på glasset, men bemærke hvor jeg gik og ellers have tillid til at det nok ville gå. Det gjorde jeg - og mine hænder var rolige og intet vand blev spildt.

Mit fokus fjernede sig fra det jeg frygtede ville ske, holdt fokus på det jeg var i nu og medvirkede til at jeg indfriede mit mål om at flytte vandglasset uden at spilde.

Sådan er det også med mindfullness. Mindfullness er en gammel budhistisk måde at håndtere tanker, og følelser. Istedet for at fortabe sig i fortid og fremtid, tanker og følelser som kan være angstfremkaldende, øver man sig i at vende opmærksomheden mod nuet, der hvor du er og det du gør. Du er opmærksom på at du føler og tænker, men vender hele tiden tilbage til nuet.

Mindfullness er derfor også blevet anerkendt i behandling og reducering af stress og angst. Og jo mere du øver dig i at holde fokus på den retning du skal og det du er i - jo bedre kontakt har du til dig selv, jo mindre angst vil du føle og jo nemmere vil du komme sikkert til dit mål.

Social Bookmarks

Kommentarer (1)

  • Bente Rise
    11 april 2012 at 21:22 |

    Udmærket artikel. Også jeg har mindfullness med i baggagen, men uden kognetiv terapi var det ikke gået.

    Kognetiv terapi er udover at være dyrt, en dygtig teraeupeut, meget, meget og endnu engang meget hårdt arbejde af mig.

    Det er stadigvæk stadigvæk hårdt arbejde. Men nu har jeg lært redskaberne for angsten forsvinder nok aldrig helt. Den ligger på lur, vil ha magten - jeg føler, "den vil bruge mig".

    Den skal IKKE få lov til at bruge mig. JEG tager magten, jeg er angstens overmand. Det er slet ikke nemt but I´m in charge.

    Når angsten er der (er på vej) så:

    1. Observe
    2. Analyse
    3. Let go

    1. Observer hvad der sker.
    2. Hvilken tanke fik gang i dette her?
    Hvilken følelse medførte tanken?
    Hvad skal der til for at få angsten til at gå væk?
    3. Det er sandsynligvis en negativ tanke der fremprovokerede
    Angsten.
    Prøv at vende tanken til noget positivt. Svært - men prøv
    Distraher dig selv. Gør noget du kan lde eller gør noget
    du ikke kan lide.
    Vask op, vask gulv, gå en tur, hør musik - tag evt. en
    dans til, der kan være mange måder at distrahere sig selv
    "Tal med angsten". Jeg siger: Ja, jeg har lagt mærke til
    dig. OK, du har lov til at være der - men ikke ret længe.
    Til sidst siger jeg nok sådan noget - så smutter du.
    Altså Let go.

    Dette her har jeg været igennem mange, mange og mange flere gange. Jeg har desuden fået støttende terapi, men ikke at glemme jeg har arbejdet meget hårdt end nogen teurapeut.

    Vi skal nemlig aldrig glemme, at rose os selv ind imellem.

    Alt godt til jer.

Kommentér

Venligst login for at afgiv kommentar. Optional login nedenfor.