Jeg har i mange år prøvet at puzzle brikkerne sammen om, hvorfor jeg har angst, hvordan det er kommet til mig og finde forståelsen for hvorfor noget så irrationelt som at mærke angst har fyldt mit liv og hverdag i så høj en grad.
Der var engang, hvor det var alles kamp mod alle for at overleve. Det var et samfund, hvor vi havde brug for at være den stærkeste, den smukkeste, den mest fertile eller virile... den bedste simpelthen. Vi eliminerede de svage og udstødte dem fra samfundet, og på ren stenalderniveau sørgede for at vi selv og vore egne blev sunde, stærke og kampdygtige til at overleve verden. This was a long time ago...
