Angst for duer

I dag har jeg snakket med en ung pige som havde det rigtig skidt. Hun havde en angst for at komme tæt på duer. Hun havde haft angsten igennem mange år, og havde nu fået det igen i en alder af 20 år.

Når man er angst for duer, er der mange steder man ikke kan komme. Duer er i byerne og duerne er ved stationerne. Det hæmmer og begrænser ens liv og kan være rigtig svært at få fortalt nogen om. Men pigen jeg snakkede med er ikke den første jeg kender som har angst for duer, så hun er ikke alene. Og at være bange for duer er i virkeligheden ikke anderledes end at mange er bange for edderkopper og mus. Det er det samme som sker og det samme der skal til for at det går væk.

Jeg kan huske da jeg selv var 20, og jeg oplevede angst. Hvis jeg vidste de ting jeg ved i dag, havde jeg måske ikke haft angst i så mange år. Jeg gav hende det råd at få hjælp så hurtigt som muligt. Få skiftet lægen ud med en der ville hjælpe hende og finde en psykolog der arbejder med kognitiv terapi. Jo hurtigere man får bearbejdet angstens årsager, jo større er chancen for at hun bliver fri igen.