Er din Teenager Angst?

Hvilke tegn kan vise at din teenager går rundt og føler angst?

Det er ofte i teenageårene, at mange oplever deres første angstanfald og begynder at udvikle uhensigtsmæssigt meget angst. Teenagere gennemgår i forvejen en rivende udvikling, hvor de oplever krop og sind modne fra barn til voksen. Identiteten kan komme på hårde prøver og stress og pres fra forældre, venner, skole og samfund kan sammen med den rivende udvikling, deres krop gennemgår, medføre grobund for angst.  

Her er nogle symptomer, som du kan holde øje med, hvis din teenager har angst. Det er vigtigt at få en kontakt til din teenager så du kan hjælpe ham eller hende

Ændringer i kostvanerne

Hvis din teenager oplever stress over for lang tid, vil kostvanerne ofte forandres. Det kan fx. være at han/hun indtager mere eller mindre fødevarer end normalt, eller at der er en ændring i typerne af de madvarer der bliver indtaget. Er der tegn på en spiseforstyrrelse? Er der vægtøgning eller vægttab?

Humørsvingninger

Mange teenagere udviser humørsvingninger, men humørsvingninger kan også være tegn på at de oplever angst. Det kan være vredesudbrud eller raserianfald eller på den anden side grådanfald, som man også ser hos et lille barn. Når presset bliver for stort og angst opstår, kan dette være den eneste form for ventil.

Sovevaner

Hvis en teenager pludselig begynder at ændre sovevaner, som fx. at de ikke kan falde i søvn, eller slet ikke kan sove, kan det være pga. angst. Stress, bekymringer og angst giver dårlig søvn, og får de ikke deres søvn kan det påvirke deres dagligdag så deres symptomer forværres. De kan få svært ved at præstere i skolen og klare lektierne om aftenen.

Hududslæt

Er din teenager stresset, kan det vise sig som betændelse i huden som fx. acne eller udslæt og forværring af psoriasis. Dette skyldes frigivelsen af cortisol i blodet.

Adfærd

Hvis din teenager oplever angst, kan følelsen være så overvældende at det kan medføre en risikabel adfærd. Det kan være alkoholindtag, stofmisbrug og promiskuitet.

Disse symptomer er ikke helt uset hos den almindelige danske teenager, men en pludselig ændring kan være forbundet med angst. Dog kan det også komme over længere tid. Dét der er vigtigt er, at have kontakt til teenageren, så du får en forståelse for hvorfor din teenager opfører sig som han/hun gør. Angst bør ses og tages hånd om, og derfor er det vigtigt at det er dig, som er forælderen, der tager ansvar og udviser interesse og forståelse så din teenager følerr han eller hun kan række ud efter dig når der er brug for din hjælp.

Jo hurtigere du får taget hånd om din teenagers angst, jo større er chancen for at han eller hun slipper den hurtigt også.


 

Kilde: Orgelkunst
Quote this article on your site

To create link towards this article on your website,
copy and paste the text below in your page.




Preview :

Er din Teenager Angst?
Onsdag, 21 december 2011

© 2012 - Slip Angsten


Powered by QuoteThis © 2008