Konsekvenser af angst

Konsekvenser af angst afhænger af mange faktorer, hvor længe det er stået på og hvordan det er blevet bearbejdet - under og efter. Angst kan være destruerende for de flestes livskvalitet, og endda overordentlig ødelæggende.

Konsekvenser af angst:

• Selvværd
• Parforhold
• Venskaber
• Socialt liv generelt
• Arbejdslivet
• Kollegiale forhold
• Uddannelsesvalg
• Fysik
• Økonomi

Angst og selvværd

At opretholde selvværdet, kan efter oplelvelser med angst være svært. En enkelt oplevelse med angst vælter ikke nødvendigvis en persons selvværd, da det ikke nødvendigvis er grunden til at man har angst, men lang tid med angst, kan ødelægge tilliden til egen evne og kunne og på længere sigt ødelægge selvværdet.

En person som har levet med angst igennem længere tid, hvis selvværd i forvejen er årsag til angstlidelsen, ryger nemt ind i en negativ spiral, hvor angsten i sig selv forstærker følelsen af lavt selvværd. At øge selvværdet kan derfor være en vægtig grund for at ophæve angsten.

Følelsen af at vide, at man er noget værd, også selvom man ikke er i stand til at yde eller præstere pga. angst, er ikke nødvendigvis noget vi får ind med barneskeen. Belønningerne er måske kommet i form af at udvise stor udholdenhed og evnen til at imødekomme andres behov end lige præcis ens egne. At få lov til at give udtryk for ubehag eller vrede uden at føle skyld, har måske aldrig rigtig været til stede.

Selvværd er mange ting, men grundfølelsen af at være ok, rigtig, og blive acceptereret er elementer som ofte er svage, enten fordi vi er vokset op med det eller fordi vi i en længerevarende periode har eller er sat ud af spil pga. kriser, sygdom, dødsfald eller andre grundlæggende uroligheder. Uroligheder som ryster vores tryghedsopfattelse.

Angstens konsekvenser på selvværdet har mange ansigter, men selvværdet er en stærk søjle når det gælder om at overvinde den eller leve med den.

Parforhold og angst

At være i et parfold hvor den ene part lider af en angst kan være belastende for begge parter. Parforholdet kan i mange tilfælde også være en sikker og tryg base, hvor der er grobund for støtte, omsorg og opbakning omkring den angst ramte. Det kræver åbenhed, tillid og at der bliver skabt en fællesplatform, hvor begge parter kan mødes på sikker grund. For nogle er parforholdet det første sted, der bliver åbnet for erkendelse og anerkendelse af angst.

Selvom parforholdet har sine bedste rammer og odds for at udvikle og gennemleve oplevelserne den angstlidende står i, kan det samtidig være opslidende og hårdt også for den som skal sætte sig ind i den angstlidendes verden, og acceptere konsekvenserne og de eventuelle begrænsningerangsten kan sætte for parforldets levevilkår. Begrænsningerne kan være,sociale, geografiske, økonomiske, seksuelle mm.

Nogle parforhold har ikke grundstenene i sig til at bære en problematik som angst og være en base for deling og udvikling. I nogle tilfælde bør den angstlidende acceptere vilkårene for forholdet og finde andre måder at bearbejde sine oplevelser fx. gennem venner, familie eller behandling af terapi/medicin.

Angst og venskaber

Gennem hele livet er venner kommet til, nogle er gået og nye er kommet til. Nogle har brug for mange relationer og nogen har brug for få. Det der er fællestrækket er, at de personer der er ens nærmeste venner er mennesker vi føler en grundlæggende tillid eller forbindelse med på et dybere plan.

Folk med social angst kan have svært ved at møde nye venner fordi angsten for at deltage i situationer, hvor dette normalt opstår, er begrænset pga. angst. Men angst i samvær med venner kan også opstå. Ofte bliver det ikke vist eller fortalt, da det kan være svært at åbne op for, og der kan opstå et dilemma om ønsket at se sine venner og alligevel ikke have modet til det.

I venskaber hvor der er en eller flere parter der har angst, er det vigtigt at der bliver givet udtryk for behov og ønsker, vist respekt og accept fra begges sider. Det kan være svært at se andre åbne op for ting som man ikke selv ønsker at gå dybere ned i, og derfor kan der opstå konflikter som går ud på at man har forskellige behov og ønsker for relationen.

Socialt liv generelt

At være i angst er ikke nemt at være i når der er andre der ser det. Folk der har social angst, har selvsagt svært ved at deltage i sociale sammenhænge, men også andre angstlidende kan have problemer med deres sociale liv. Der er mange uskrevne regler og kulturelle væremåder som forventes. I mødet med andre mennesker, uddannelser og erhvervsliv er
der ikke i vores kultur okay at bryde sammen og få ro til at overleve et angstanfald midt i det hele.

Mange vil gerne være alene med deres angst fordi det er ydmygende at blive set i den, dels pga. sårbarheden men også pga. manglende forståelse og indsigt i situationen. At være angst kræver omsorg for sig selv, efterbearbejdning og tryghed til at vide sig accepteret i også denne tilstand.

Desværre betyder det, at angst medfører isolation og ensomhed. Mange angste er yderst sociale individer med ganske gode erfaringer som er vældig sociale, men angsten trækker dem indad og nedad, og det kan tage tid at lære at leve med eller komme ud af.

Undgåelse af socialt liv kan være: Fester, fødselsdage, kom-sammen, uddannelser, at komme ud overhovedet, at gå i supermarkeder osv.

Arbejdsliv og angst

På dit arbejde er der med stor sandsynlighed en hel del som oplever daglig angst på arbejdet. Nogle har endda valgt deres karriere ud fra undgåelsen af en eller anden angst. Nogle oplever angst ved møder, hvor de skal deltage i debat og præsentere produkter og projekter for hinanden. Nogle har svært ved den halve time de ellers skulle slappe af i og spise sammen med andre, fordi de er bange for spisesituationen.

Mange gemmer angsten væk, strammer sig op, og klistrer smilet på og venter til de kommer hjem og kollapser så fuldstændig som en marathon-løber der endelig er færdig med rutern.

Manges arbejdspladser går ikke ind for personlige udtryk som tårer, følelser og andre personlige udtryk fordi det handler om at repræsentere noget der er fyldt med success, handling og vilje. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er folk der i virkeligheden indeholder alle disse ting, men selv disse kan ind i mellem opleve panikken brede sig, når chefen kalder dem ind, eller salget er gået i stå i den afdeling de er chef for. Forskellen er bare, at de oplever den og så kommer de igennem det og videre op på hesten, hvor den der har
en angstlidelse fx. falder i den negative oplevelse og har den med sig til næste gang situationen vil opstå.

Nogen oplever pludselig stressanfald og må revurdere deres livs værdier og finde ud af at de længe har ladet deres sjæl og krop opleve angstfyldte situationer der aldrig er blevet taget vare på.

Kolleger og angst

Hvofor opfører han sig sådan? Det er som om din med-makker altid gør krumpspring som du ikke forstår, han hidser sig op og tror alle er efter ham, eller han kommer altid for sent til mødet eller bliver syg til præsentationerne... Der er altid en grund til at folk reagerer og handler som de gør. Vores normer og kultur giver os lidt af svarene, men personens egen grund kender vi ikke.

I nogle tilfælde bliver der under et møde mellem kollegaer oplevet at en eller anden under fortrolighed giver udtryk for det egentlige problem der stikker under, - og som kan skyldes en angstlidelse. Det kan være en ordentlig mundfuld for en kollega at opleve sin kollega åbne sig op, og se ham/hende angst, ikke mindst fordi en usynlig grænse bliver overtrådt, men også fordi normen for kollegiale venskaber ofte ikke rækker dybt nok til åbenbaringer.

Nogle virksomheder er gearet til at håndtere angst, i derers personlige stil eller omgang med hinanden, og flere større virksomheder har ansat Human Resource - til at tage sig af medarbejdernes trivsel og udvikling. Det er gået op for arbejdsgiverne at det kan betale sig at få åbnet op for sådanne situationer og få frigivet den energi som angste mennesker går kapslet inde med.

Nogen gange kan man desværre opleve at blive afstødt af sine kollegaer for netop at udtrykke sin angst, men det er vigtigt at huske på, at møde accept for at være den du er er en menneskeret - også på arbejdet.

Angst og uddannelse

Mange oplever deres første angst i barndommen eller i teenageårene. Det er i teenageårene valgene til ens uddannelse bliver valgt. Selvom drømme-uddannelsen allerede har været bevidst i mange år, kan selve valget pludselig skride ved opdagelsen af de krav og forventninger man bliver mødt med på uddannelsesstederne. Det kan være krav om præstation, ydelse, socialt samvær, oplæg og foredrag, fælles-spisning - situationer som kan medføe angst.

Angst for at fejle og ikke slå til eller høre til, får mange unge mennesker til at søge uden om deres egentlige drømmeuddannelse og i stedet søge ind på sikre og trygge uddannelser som de i det lange løb alligevel ikke ønsker eller bliver glade for. Mange zapper rundt og nogen er heldige at findealternativer som gør dem glade alligevel, andre ender på hylder de slet ikke hører til.

Uddannelsesvalg er en politisk sag som bruger mange ressourcer på at guide ungdommen til erhvervslivet. Der er penge i at styre den unge fra at gå fra folkeskolen - til uddannelsen og direkte ud i erhvervslivet. Mange unge mennesker sidder ude på skolerne og institutionerne, ensomme og angste fordi de igen er stødt ind i deres frygtsituationer, og står for at skulle navigere uden om og finde en ny uddannelse.

Der er ofte tilknyttet psykologer til uddannelsesstederne, og ved brug af dem kan undgåelses-adfærden måske gøre at pladsen på drømmestudiet forbliver, eller at det måske kan blive semesteret efter.

Angst og fysik

Har man igennem længere tid lidt af angst, kan én af konsekvenserne være at kroppen bliver belastet. Når man er angst, bruger man ofte musklerne som forsvar og spænder op, og de har brug for at komme ned på deres normale spændings-leje igen når "faren" er ovre. Hvis man er konstant angst - eller ofte får angst / panikanfald vil kroppens muskulatur opretholde for høj en spænding.

Folk med angst lider ofte af rygproblemer, iskias, spændingshovedpine, nakke-skulderspændinger, mavekneb, og udefinerbare smerter i mave og underliv. De kan have spændinger i kæbe, hals, arme, lår og lægmuskler.

Mavesår kan opstå ved vedvarende angst pga. den store mængde af mavesyre der bliver dannet af stress- og nervøse tilstande. Forstoppelse og diarre pga. tarmenes
sensitivitet overfor angst, stress og nervøsitet.

Økonomi og angst

Økonomien er ofte en overset konsekvens af at have angst. Mange der har oplevet angst, har haft kontakt til en psykolog eller psykiater, og for nogen er det endda blevet til mange forskellige igennem deres liv. En psykiater kan lægen udskrive en henvisning til så sygesikringen betaler, men en psykolog skal betales ud af privatøkonomien. Timepriserne for en psykolog varierer meget men ligger ofte omkring de 800-1.000,- kr/t., og så kan det godt blive en omkostelig affære i det lange løb.

Desuden er økonomi også en faktor for folk som fx. har social angst, fordi man ser at deres forbrug stiger i og med at de overvinder deres fobi, og begynder at gå ud igen - på restauranter, biografen, shoppingcentre, fødselsdage o.a.