Angst starter i hjernen

Amygdala

Når man udsættes for en fare som er en trussel for en selv, reagerer hjernen på at vi skal overleve. Det der sker er, at hvis du står i en farefuld situation ( som fx. at møde en slange), dannes der øjeblikkeligt et synsindtryk fra øjnene i synsbarken som sidder i hjernen. På samme tid bliver et område i det limbiske system aktiveret, som hedder "amygdala". Amygdala sætter hele det autonome system igang (det autonome system styrer bla. hjerte og vejrtrækning). Det autonome system kan mærkes ved alle de kropslige symptomer man opdager når man har angst. Grunden til at hele dette system bliver aktiveret er at få os til at reagere i den farefulde situation vi står i med enten at flygte eller at kæmpe. Grunden til at der bliver sendt besked til amygdala er at vejen dertil er meget hurtig, hvilket gør os i stand til at handle hurtigere. Skulle storhjernen informeres først, ville det tage længere tid og inden vi havde nået at tænke os (ordentligt) om, ville vi måske være blevet bidt i fingeren af en giftig slange. Amygdala sørger for at kroppen kommer i alarmberedskab og den tilfører adrenalin som gør os hurtige.

I storhjernen sker det så dét, at vi måske med vores viden og erfaring opfatter at slangen er ganske ufarlig og derfor ikke nogen trussel. Storhjernen sender beskeden til amygdala om at der ikke længere er fare på færde. Selvom angsten herefter aftager, kan den måske længe efter føles i kroppen fordi storhjernen har svært ved at styre det limbiske system som styrer følelserne.

Det er ikke alle signaler der starter hele denne process. Det er disse urgamle signaler som gør det:

• Farlige dyr
• Højder
• Små lukkede rum
• Mødet med ukendte mennesker

Et andet vigtigt område i hjernen for lagring af hukommelse - er hippocampus. Hvor amygdala husker på at vi ikke kunne lide situationen, husker hippocampus på hvordan situationen var rent faktuelt.

Når angsten opstår på uhensigtsmæssige steder og situationer indlæres uhensigtsmæssige handlinger. Et eksempel er, hvis du bliver angst ved at stå i en kø på posthuset. Din krop og hjerne som arbejder på urgammel vis er at du enten skal flygte eller kæmpe, men da du ikke kan kæmpe dig igennem angsten fysisk på posthuset, vil du måske være tilbøjelig til at flygte. Dette giver en øjeblikkelig sænkning i angsten, men medfører tilgengæld at du sandsynligvis vil tillægge posthuset årsagen til din angst og begynde at undgå det. Når du undgår posthuset udvikler du en fobi der er med til at vedligeholde din angst.

Amygdala husker angst

Amygdala samler på farefulde oplevelser og hændelser du har været ude for i dit liv. Hver gang du nærmer dig en situation er amygdala altid på vagt. Den scanner alle dine oplevelser og opdager den en sammenhæng med tidligere ubehagelige situationer vil den slå alarm. Faktisk betyder det så, at hvis du, som ovenover nævnt, tillægger årsagen til angst noget som slet ikke er farligt (som fx. et posthus), så vil amygdala hver gang du nærmer dig et posthus slå alarm og du vil mærke angst symptomer. Dette vil forstærke din opfattelse af at det er posthuset der gør dig angst og du vil aldrig erfare at det ikke er.

Men hvad er så årsagen til angst, hvis ikke det er posthusets skyld? Angst kan skyldes flere ting. Der kan være arvelige, genetiske og sociale forhold som disponerer dig til at denne angstreaktion sætter i gang. Ofte vil det blive udløst ved en forhøjet stresssituation igennem længere tids varighed. Det kan fx. være sygdom i familien, dødsfald, skilsmisse, langvarige problemstillinger og forhøjet stress generelt.