Hvad er angst?

Angst er en naturlig del af mennesket og livet. Det er en følelsestilstand som gør, at vi har lært at overleve gennem tiden. Når vi indfinder os i en presset situation, hvor vores liv eller eksistens bliver truet, opstår denne følelse for at få os til at handle. Angst gør, at vi føler et ubehag psykisk - og fysisk går der helt konkret et alarmberedskab i gang for at få os til at handle. Adrenalin bliver pumpet ud i vores krop og vi får flere kræfter, end vi har normalt, til at klare den truende situation.

Angst kan være drivkraften som får os videre igennem livet. Angst kan være grundlaget for nye tanker om nye livsvilkår, og angst kan få os til at træde varsomt i spidsbelastende situationer. Men nogen gange kan angst også være hæmmende for selv samme ting, fordi man reagerer på urealistiske forestillinger eller forældede handlingsmønstre.

For nogen kommer angst til at fylde så meget at det hæmmer deres liv, gør tilværelsen kompliceret og meget svær at leve i. Her er der tale om en decideret angst lidelse. Angst adskiller sig fra depression, ved at være fokuseret mod fremtidige frygt-scenarier, - hvor depression kigger baglæns mod fortiden.

Angst består af:

• En følelse (ængstelse, angst, panik)
• En tanke (nu sker det igen, - der er noget galt el. lign.)
• Kropslig reaktion (spændinger, hjertebanken,
  vejrtrækningsproblemer etc.)
• Adfærd (adfærd der forhindrer truslen, - bevægelse,
  kropsholdning, tale, o.a.)

Er frygt og angst det samme?

Frygt er ofte fokuseret på en konkret trussel som man har en realistisk
grund til at frygte. F.eks. frygter man biler, da de ved påkørsel kan slå
en ihjel.

Angst er mere diffus. Den kan være rettet mod situationer som ikke er
farlige i realistisk forstand, men fordi man tænker om dem på en bestemt
negativ måde, fremkalder det angst. F.eks. er det ikke specielt livstruende
at møde en mus, men måden man kobler sine tanker og følelser om mus sammen inde i sit hoved - giver det en følelse af angst.
Man kan ikke altid forklare denne kobling, men den føles meget ægte og
man reagerer på angst, som hvis den var livsfarlig.

Angst i kroppen (fysiologien)

Den fysiologiske reaktion på angst er styret af organismens "klar til kamp/flugt" mekanismer, som hedder "Det autonome nervesystem".
Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det para-
sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør det muligt
for kroppen at reagere meget hurtigt og er især målrettet mod angreb
og fare og virker ved at pumpe stresshormonerne adrenalin og nor-adrenalin
ud i kroppen for at tilsætte kroppen ekstra energi og udholdenhed.
Det para-sympatiske system normaliserer og stabiliserer kroppen og
bringer kroppen tilbage til normaltilstand.

Det autonome nervesystem ligger udenfor viljens kontrol.

Hjertet og angst:

Når man oplever angst, sker der dét at hjerteaktiviteten forøges, med forhøjet
puls og blodtryk fordi det fører ilt og blod ud i de store muskelgrupper for
at gøre dem "kampklare". Hjertebanken kan mærkes som hurtigere, eller
kraftigere, og nogen oplever ekstraslag.

Musklerne og angst:

Pga. den øgede tilførsel af blod spændes musklerne som derfor kan føles
anspændte.

Hud, fingre, tæer og læber og angst:

Fra hud, fingre og tæer vil der, når man føler angst, føres blod væk, ud i de store muskelgrupper, og derfor
opleves de ofte som kolde, med prikkende og "døde" fornemmelser.

Vejrtrækning og angst:

For at tilføre ilt til blodet, trækker man vejret hurtigere og hvis det udvikles til
hyperventilering kan det give åndenød, pressen for brystet, kvælnings-
fornemmelser og svimmelhed.

Sved og angst:

Man sveder ekstra for at komme af med den producerede overskudsvarme,
og rødme kan opstå som følge heraf.

Fordøjelse og angst:

For at have energi til at komme væk fra faren, bliver fordøjelsesaktiviteten
nedsat. Dvs. man kan føle mundtørhed når man er angst, fordi spytsekretionen bliver nedsat.
Kvalme, "sommerfugle" og ondt i maven kan opleves pga. manglende aktivitet
i tarm- og mavesystemerne.

Eftervirkning af angst:

Udmattelse, træthed og udkørthed.