Socialfobi / Social angst

Alle kan få en snert af social angst. Social angst kan komme lige pludselig og gå lige pludselig. Nogen oplever at social angst altid har været en del af deres liv, andre oplever social angst i en periode. At have social angst er ret almindeligt i vores kultur. Socialfobi er, når man begynder at undgå situationer hvor der kan opstå social angst, og socialfobi bliver en lidelse som gør at den der har det isolerer sig fra sociale situationer og arrangementer.

Alle mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet at blive usikker på sig selv i samvær med andre mennesker. Nogen oplever også at blive nervøse og decideret utrygge i situationer hvor der er flere mennesker til stede.
Nogle er nervøse når de skal holde en tale eller på anden vis bliver centrum for en gruppe menneskers opmærksomhed. Men det betyder ikke man lider af socialfobi.

Fælles for disse er de alle opstår i en social sammenhæng. Oplevelserne, som minder om socialfobi, vil for de fleste forsvinde med tiden, og de går omend med en smule ubehag ind i situationen igen, hvorefter de får vendt deres oplevelse til en positiv oplevelse og derfor ikke udvikler en socialfobi. Andres oplevelse har været så ubehagelig eller de oplever den samme situation gentage sig gang på gang, at de oplever en stærk modvilje i at indgå i disse sociale sammenhænge igen. De kan udvikle en socialfobi.

Socialfobi er angst for at blive gjort til grin, set ned på, kritiseret i samværet med andre mennesker. Har man socialfobi undgår man kontakt der fremprovokerer angst og situationer der minder om en tidligere angst oplevelse.

Selvom en man har socialfobi og undgår kontakt med situationer og andre mennesker, er det sociale behov der stadig, og bliver derfor underkendt og undertrykt. Derfor bliver folk med socialfobi ofte isoleret og ensomme.

Fordelingen af folk med socialfobi er ca. 50/50 % mænd og kvinder.

Folk med socialfobi undgår bl. a.

  • Fødselsdage
  • Receptioner
  • Familiefester
  • Restauranter / Caféer
  • Fremlæggelser
  • Bus/tog og anden off. transport
  • At vise andre de har socialfobi

Fysiske symptomer på socialfobi

  • Rysten
  • Sveder
  • Anspændt
  • Ondt i maven
  • Rødmen
  • Stammen
  • Kvælningsfornemmelser
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Snurren i hænder, læber og hud
  • Hedeture
  • Kuldegysninger

Folk med socialfobi gemmer ofte deres angst og nervøsitet. De frygter opmærksomheden, og bruger det man kalder "sikkerhedssøgende adfærd" så andre ikke kan se, hvordan de har det og at de lider af socialfobi.

Sikkerhedssøgende adfærd for at skjule socialfobi kan være: beroligende medicin, en drink, undgå øjenkontakt, medbringe eller bruge genstande som kan abstrahere fra andres opmærksomhed som fx. vandflaske, ryge, læse i en bog, tygge tyggegummi, have walkman på, gøre sig ubemærkede, skjule rødmen med make-up eller sol, holde hårdt på glas og bestik, undgå at hælde vin op til sidemanden, kontrol over al egen adfærd, undgår folk man finder interssante, eller folk man ser op til. Socialfobi kan nemt skjules.

Hvorfor socialfobi?

Det er naturligt at mennesket kan føle ubehag i samværet med andre mennesker uden at lide af socialfobi. Det er en del af vores overlevelsesinstinkter som gør, at vi kan sortere situationer fra i vores liv, som kan have en skadelig indvirken på vores eksistens.
Angst sørger for at vi formår at skille os fra personer der fx. har voldelig eller destruktiv adfærd mod os, og i stedet søge imod nye positive omgangsformer. En socialfobiker gør det samme, blot er realiteten slået ud af kurs, og socialfobikeren undgår situationen for at undgå angsten og ikke nødvendigvis en destruktiv situation.

Mange med socialfobi oplever deres første socialfobi i teenageårene, og de fleste har allerede anlæg for at opleve socialfobi fra de er børn. Det er ofte generte, konfliktsky og nervøse børn som udvikler socialfobi.
Lavt selvværd er næsten altid til stede ved socialfobi.

Socialfobi kan udløses af stress, kriser, negative oplevelser og traumer. Mobning.

Hvad kan man gøre hvis man har socialfobi?

Psykologisk behandling mod socialfobi

Kognitiv adfærdsterapi bliver ofte brugt til behandling af socialfobi - hvor man lærer at tilnærme sig de angstfuldte situationer gradvist og langsomt opnår tryghed i forbindelse hermed. Psykoedukation (læren om psyken) er vigtig for at lære, hvad det er der sker med kroppen når man mærker en socialfobisk angst reaktion, således at angst for kroppens reaktioner ikke opstår. Stress reducering kan afhjælpe socialfobi, da der er en stærk tendens til at angst anfaldene ved socialfobi opstår nemmest når kroppen i forvejen er i sit "alarm-beredskab". Derfor er stress reducering vigtig i forbindelse med behandling af socialfobi.

Terapeutisk behandling mod socialfobi

Der er mange metoder at anvende med socialfobi, og mange terapeuter vil give deres argument hvorfor en metode er bedre end en anden. Psykoanalyse, gestaltterapi, drømmetydning etc. er alle metoder til at
afhjælpe socialfobi.

Kropslig behandling og socialfobi

Vejrtræknigen kan med fordel trænes, sådan at man med sin krops ro kan afværge hyperventilation og angst fremkaldende følelser. Afspændingsøvelser er vigtige i forhold til at holde kroppen nede på et naturligt spændingsforhold og derved nedsætte chancen for at blive angst og udvikle socialfobi. Sund kost og motion er vigtig i forebyggelse mod socialfobi.

Medicinsk behandling når man har socialfobi

Lykkepiller eller anden anti-depressiv medicin er virkningsfuldt til afhjælpning af socialfobi, og man kan bruge nervemedicin til at afhjælpe situationen hvor angstanfaldet opstår. De kan dog være vanedannende og skal derfor tages med varsomhed. Socialfobi kan være så belastende og vedvarende lidelse at indtagelsen af pillerne kan vendes til et pillemisbrug, som kan være svært at komme ud af.


Det er optimalt at modtage psykologisk/terapi behandling mod socialfobi mens man tager medicinen.

 

Quote this article on your site

To create link towards this article on your website,
copy and paste the text below in your page.




Preview :

Socialfobi / Social angst
Lørdag, 17 Juli 2010

© 2012 - Slip Angsten


Powered by QuoteThis © 2008

Login Brugerområde

Login virker til Forum, kommentarer, Gæstebog og Digte



Din menu